Piloterne i Airseven, er først og fremmest med til at sørge for sikkerheden for passagerer, personale og materiel. Da operationen favner bredt, lige fra helt almindelige charter-flyvninger, til privatchartrede ture med sportshold, er der brug for at være både omstillingsparat og fleksibel. I så dynamisk og alsidig en operation, er det sjældent at to dage er ens, så det stiller store krav til den enkelte pilot, både når det gælder teamwork og engagement.